Willemoes Stout - Vestfyns bryggeri
Alkohol: 6,5 %
Etiket: "Øl brygget af bygmalt, Humle, gæret med overgær. Tilsat kuldioxid, antioxidant."
Førstehånds indtryk: Mærkelig "oldschool" flaske, men med en perfekt/ let fugtig opluknings lyd. Ophældningen blev udført med melodisk gluggen. Skummet ser umiddelbart lidt cremet ud.
Farveindtryk: Mørk nød.
Duftindtryk: Den penetrerer kraniet som forårsblomster i den årle morgenstund. Let fyldig og nødet. Kommentaren "læder" er også blevet nævnt af Max.
lytteindtryk: Emils er som et bål i regnvejr, mens Max oplever det rene Sankt Hans i lys og lue.
Føleindtrytk: Det er en våd og glat øl.
Mundfornemmelsesindtryk: Emil udbryder en anerkendende diskant tone - "Den kærtegner tungen, jeg bliver helt liderlig nu..."
Blid øl, let cremet i munden.
Smagsindtryk: En efterår fyldt skov på Sydfyn, samt let brændte hjemmelavede flødekarameller. Eftersmagen kan bedst beskrives som "grå" - Den er flad og uinteressant og bærer ikke den samme fylde som resten af smagsindtrykket.
Konklusion: Denne øl gør et dybt indtryk på øl entusiasterne. Flasken er funky og trækker meget op!
"Skal ikke drikkes i hast! *bøvs*" Erfarer Max...
Hvor er vi glade for vi har en hel flaske mere af denne vidunder drik.
Bedømmelsen: Vi er lidt i tvivl hvor denne øl skal placeres på skalaen da vi vejer de individuelle faktorer forskelligt.. Denne øl placeres nær "tæt på næsten *MER!*". Kort sagt: den er mere nær "tæt på næsten mer", end den er nær på "næsten varm pilsner".
Skrevet af: Rasmus-Stoutstalker

Ingen kommentarer:
Send en kommentar